Klatretræ
de
grene
der stikker overbevisende ud
fra alle dine kanter
er dem
jeg mest af alt
forsøger at undgå
når jeg bestiger dig
*
Road
Movie
Kører
Kører ind i aftenen
Kører
Kører ind gennem morgenen
Vi ses når du kommer frem
Tre
korte prosastykker
Det var kattens!
For
fanden sagde katten, da den blev kørt over af
en bil
lige så godt som den var på vej til stævnemøde
med naboens stribede
Med flodrødt bagparti slæbte den sig ind
til siden
og tog uundgåelig beslutning om at dø
lige så godt som den var ved at tømmes
for indvolde
Så kattens sjæl drønede straks til
vejrs
til de evige katmarker
Lige
så godt som den var på vej ind i himmelen
vendte den om
så
sagde Fanden:
"...for katten da også"
Fortune cookie
Det
kunne være hvem som helst
lige nu var det hendes
krop han koncentrerede sig om
sprængrød som den var - med uoverskuelig
sammenhæng mellem
vener og arterier
det fine system - et lille ryk her, en reaktion der
- en nerveimpuls udsprang fra en ukendt neuron
- et øje der kort forinden havde et glimt
- en aftagende varme som ramte hans hænder
Sådan
kunne han med næsten usvigelig sikkerhed
åbne for hendes fortælling
læse hendes liv
Overskuelig
indsigt
Hun
var så skide uheldig
hendes fedtede hår,
hendes store ører - alt for brune tænder
fik med tiden uheldige hængepatter under bumserne
i hovedet,
hyperaktive svedkirtler klistrede til rullekraven
Hun havde så store drømme, så hendes
ubegavede hjerne
knapt kunne følge med
Hun
var meget mere,
langt
mere end hun hidtil havde vidst
fostrede effektiv beslutning om at vise det til verden
Hun
var - Den grimme kælling
Opstandelse
Da
jeg gik forbi kirken
kunne jeg høre sang
Jeg
så ind af det ene vindue
Her var kun det tomme skib
Jeg så ind af et andet vindue
Her var kun forladte bænke
Jeg så ind af døren
Her var kun alteret for enden
Så jeg gik ind i kirken
Da
jeg var kommet ind i kirken
kunne jeg høre sang
Jeg
så ud af det ene vindue
Her var kun de høje graner
Jeg så ud af det andet vindue
Her var kun den græsklædte høj
Jeg så ud af døren
Her var kun tavse gravsten
Så jeg gik ud af kirken
Da
jeg var kommet ud af kirken
kunne jeg høre sang
Jeg
så mig over skulderen
Her var kun den hvide kirke
Jeg så op i himlen
Her var kun de bløde skyer
Jeg så ned mod jorden
Da
jeg lagde mit øre mod jorden
kunne jeg høre sang
Tegnefilm
Bombe
Jeg
er en tegnefilm Bombe
placeret på bundet af en sø
Her ligger jeg og observerer fisk
der svæver i deres rette element
Karper
og skaller flyder dovent rundt
i strømme der er for lette til mig
Sand skraber min sorte overflade
og efterlader usynlige ridser
Her
skal jeg ligge
indtil drivhuseffekt eller jordens almindelige forandring
får søen til at fordampe
Så vil jeg ligge i sand
omgivet af fiskeskeletter og råddent tang
under en sol der bager så varmt
Ventende
på en dag
hvor en tilfældig tændstik kommer forbi
og tænder min lunte
Kirkegård
og
hvad tænker man så
når man plejer sine døde
og plukker de visne blomster fra de friske
som om det var dem
man kom for at se
Pinocchio
Strengt
forbundet til kosmos
stavrer du rundt på snorlige veje
hvor sekundets cyklus
fletter dine planer
Panteons
skyggehusarer
er rebslager og kabelmænd
din forbindelse til garanti
skyldfrihed for embedsmisbrug
Alt
skal lægges for dig
og alt skal tages fra dig
Som du lever der
i misforstået viden
om styrende stjerner,
normsættende numre
og kooperative krystaller
En
dag
skal sakse springe frem
af garnnøglets rødhed
Klippefast forkortelse
skal blive resultatet
Her
vil du falde
Som bløddej i græsset
Amøbe i hobe
af pludselig indsigt
Eller
du vil stå
med rynke i panden
forklaret og forstået
Uden forbindelse
Som
trådløse telemaster
i en fjern fremtid
Uden
formål
Nogen gange får jeg lyst til
at sætte kaffe over
og så køre min vej
Jeg køre formålsløst
rundt på steder
tager tilfældige sving
til højre og venstre
velvidende at
vandet løber ned i maskinen
Og da jeg går på gaden
og folk ser mig smile underligt
er det fordi kun jeg ved
at vandet er begyndt at fordampe
For at være helt sikker
sætter jeg mig et sted
ryger en smøg
og når vandet er væk
er der noget tilbage
som begynder at brænde på...
Et
subjektivt digt
Der
findes ingen sandhed
sandheden er kun
at søge efter sandheden
Der
findes ingen sandhed
sandheden er kun
udsnit af indsigt
Der
findes ingen indsigt
indsigt er kun
en subjektiv sindsstemning
Alt
af betydning
er en subjektiv sindsstemning
Betydning
har det utydelige
i en hjernes grød
Kun
hurtige håndgribelige hændelser
forstås af alle
ens
Mørkemænd
Der
skal blive underligt stille
Som tåger der driver gennem kroppe
Kapper af sort svæver
i vilkårlige baner
Suuuish suuuish
og blafrer i lydløse vinde
Stille
tænker du – stille
Stivfrosne støtter
plantet i flæng hvor de ramtes af nuet
Livløse beskuere med døde øjne
tænkende formålsløst
Arme
skal hænge af sider
og ben skal forgå
Knogler så stive som sten
Der
skal blive underligt stille
mens græsset fanger rod i din grund
og sommerfugle synger honning fra dit øre
Evighed
Mørke
mastodonter bereder sig
Døve mestre lister på skygger
Under deres fødder ligger universet
Intet strå bøjes under deres vægt
Og
du levende, men øde begravet i stivhed
Nok seende – nok tænkende
men lukket i frosset væren
skal hjælpeløst se din verden besat
Der
skal blive underligt stille
når mørkemændene
træder ud i lyset
